Kasper Christensen

ANALYSE: Skjern sendt til tælling med stort nederlag til Aalborg

Aalborg Håndbold kom tilbage på sporet i deres slutspilspulje med en storsejr over et tamt Skjern Håndbold mandskab. De to hold var ellers helt lige ved pause, men i 2.halvleg viste guld favoritterne sig at være for stærke for Skjern og deres semifinale chancer hænger nu i den “såkaldte” tynde tråd. 


Der var lagt op til et brag af en kamp da Aalborg søndag aften hjemme tog imod Skjern Håndbold. Begge mandskaber er kommet skidt fra start i slutspillet med et nederlag og skulle derfor tilbage på sejrskurs. Det største pres var dog på Skjern som med et nederlag ser ud til at miste chancen for en semifinaleplads for første gang siden 15/16 sæsonen.


Jeg synes Skjern skal have ros for deres 1.halvleg hvor de i glimt viste fight og flot spil. Flere gange kom de også tilbage efter at være bagud med flere mål. Jeg synes dog deres store problem, generelt i hele kampen er at de brænder for meget, specielt Myrhol fra stregen har mindst 4 chancer som han brænder og det er som om at han tager den frustration med ned i forsvar, hvor han også har en stor lederrolle.


Kamp statistikken viser også at under halvdelen, nærmere 46% af deres angreb ender faktisk med en scoring. Det er for lidt, specielt når man i den anden ende lukker 41 mål ind. Omvendt kan man sige at Skjern ender med at score 32 mål og hvor er problematikken så hende?


Over hele sæsonen synes jeg Skjern har leveret nogle meget svingende præstationer og resultater. Man har aldrig rigtig siddet med en fornemmelse af, at nu var der endelig fundet noget stabilitet og rytme og generelt set så synes jeg Skjern har været kedelige at se spille i denne sæson. De har været gode i medgang, men i modgang har de været elendige og virkelig manglet én som kan gå forrest. Jeg ved ikke hvem der er tiltænkt den rolle på holdet. Umiddelbart vil et bud jo være den rutineret norske stregspiller, Bjarte Myrhol, men jeg synes at der mangler nogle ledere der stepper op og tager noget ansvar når det ikke går godt. Det manglede også igår mod Aalborg i 2.halvleg, hvor Skjern reelt set bliver kørt ud af hallen på røv og albuer.


Det er også et problem når man ikke har redninger i målet. Nuvel hænger keeper præstationer sammen med præstationen i forsvaret, men de store keeper kan også vende den om og føre sit hold frem. På den position synes jeg at Skjern er langt efter de andre tophold i ligaen. Hold som Skjern gerne vil og skal måle sig med. Det har generelt set været for dårlige præstationer fra Robin Haug og Svend Rughave i målet. I gårsdagen kamp blev det også blot til 7 redninger fra Robin Haug på 60 minutter. Alt for lidt.


Meget skal ske hvis vi skal se Skjern i en semifinale i denne sæson. Først og fremmest skal de højst sandsynligt vinde deres resterende 4 kampe og det synes jeg lige nu ikke at se dem kunne. Teoretisk set er det stadig muligt og Skjern skal tage én kamp af gangen lige nu og se om de kan finde noget stabilitet i de sidste 4 kampe. Ellers tror jeg at det bliver et slutspil uden point for Skjerns vedkommende.


Kampens topscorer blev Aalborgs Mark Strandgaard der nettede 10 gange på 11 forsøg og specielt fik løbet en masse kontraer.


Aalborg skal i næste runde en tur til TTH i en kamp om 1.pladsen i puljen, mens Skjern skal forsøge at få point når de tager en tur til Skanderborg.


 


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER