Michael Ehrhorn

Landstræneren ringede til Mors Thy-profil: Jeg blev helt chokeret

Mads Hoxer Hangaard er blevet udtaget til det danske A-landshold, og det kom som noget af en overraskelse for det 20-årige talent.


Rundt omkring i Danmark er der nok rigtig mange unge spillere, der håber på at få det opkald, som Mors Thy-profilen Mads Hoxer Hangaard fik i lørdags. Her ringede telefonen nemlig hos ham, men den blev ikke taget.


Da Mads Hoxer Hangaard undersøgte opkaldet nærmere, viste det sig dog, at det var landstræner Nikolaj Jacobsen, der havde en særlig besked:


“Det var Nikolaj Jacobsen, der fortalte, at jeg skal med til den næste samling, og at der ville komme en indkaldelse fra DHF mandag. Det var fedt men faktisk en smule chokerende, fordi selvom jeg har håbet på det, så havde jeg overhovedet ikke regnet med, at det skulle ske lige nu,” siger Mads Hoxer Hangaard til klubbens hjemmeside.


Nu venter en landsholdssamling med nogle af verdens største stjerner, mens Schweiz og Finland er på menuen i EM-kvalen:


“Det er lidt svært at beskrive, hvordan jeg har det, for det er jo ligesom det største, man kan komme til som håndboldspiller. Og så sker det bare for én. Lige pludselig en lørdag eftermiddag efter en kamp i Fredericia – det er ret specielt. Det bliver spændende, og jeg glæder mig helt vildt til det, lyder det fra Mads Hoxer.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER