Lær Viktor Gisli Hallgrimsson bedre at kende: Sjove facts om islændingen
Viktor Gisli Hallgrimsson er bedst kendt som ham den høje målmand, der står stærkt og stabilt mellem GOGs målstænger – men vidste du eksempelvis, at han studerer ved siden af håndbolden?
GOG har netop stillet deres dygtige målmand, Viktor Gimli Hallgrimsson, 10 spørgsmål, som han har svaret på.
Da spørgsmålet gik på, hvad Hallgrimsson laver, når han ikke spiller håndbold, svarede han følgende til klubben:
“Ved siden af håndbolden studerer jeg psykologi på fjernstudie sammen med min kæreste. Det er dejligt at kunne få sparring fra hende, da det til tider er meget svært at følge med i et fuldtidsstudie ved siden af det fyldte kampprogram. Vi er begge meget glade for at bo i Odense, hvor vi har skabt os et godt netværk. Flere islændinge hjemmefra er også flyttet til byen i forbindelse med studie, så dem ses vi meget med. Ellers kan vi på fridage køre til Holstebro og lave dobbelt-date med Odinn (Thor Rikhardsson, red.) og hans kæreste”.
Hvis du vil læse flere af svarene, kan du tjekke dem ud her.