Michael Ehrhorn

Mikkel Hansen skal være superpendler i Danmark: Det løser vi

Mikkel Hansen får base i København, når han næste sommer vender hjem til dansk håndbold.


Tidligere på ugen kom det frem, at Mikkel Hansen officielt skifter til Aalborg Håndbold. Det sker i sommeren næste år, og i Aalborg er der stor begejstring over at få verdensstjernen i hus.


Mikkel Hansen kommer dog ikke til at bo i “Nordens Paris”. I hvert fald ikke fast:


“Vi kommer til at have base i København. Så bliver der pendlet frem og tilbage, og jeg vil selvfølgelig også have en bolig i Aalborg i forhold til, hvordan og hvorledes trænings- og kampsituationen ser ud,” siger Mikkel Hansen til TV2 Sport.


I Aalborg ser man det ikke som noget problem, at Mikkel Hansen skal krydse landet for at spille og træne:


“Bare rolig, han skal nok være i hallen, når vi skal spille klokken 19 om aftenen. Hvordan, han kommer hertil, er ligegyldigt. Men alt det her er praktik, og det løser vi sammen med Mikkel,” siger Aalborgs direktør, Jan Larsen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER