Nikolaj Jensen

-Holdindsatsen er altafgørende og det vigtigste, siger norsk Team Esbjerg-profil

Det var ikke som sådan spillet inde på banen, der sikrede Team Esbjerg to livsvigtige point til toppen, mener Kristine Breistøl. Det var noget helt andet.


Når spillet ikke kører, det hoster, strutter og hakker, hvad gør man så?


Hos Team Esbjerg var der nok et par eller 14 spillere, der undervejs i mandagens udebanekamp mod København Håndbold stillede sig selv.


Svaret findes i sammenholdet, understreger norske Kristine Breistøl, der selv havde en meget svær skuddag på kontoret.


-Vi bliver ved med at tro på det. Jeg synes, at holdindsatsen er rigtig god. Vi spiller ikke nogen pæn kamp, men vi står sammen og vinder til sidst. Det er det absolut vigtigste, siger Kristine Breistøl til HBOLD.dk.


Hvordan er det at konstatere, at selvom det individuelle spil ikke kører, så kigger man på holdet, der ”samler” det hele op?


-Det er altafgørende og det vigtigste. Det giver selvtillid til holdet, og vi skal blive ved at tro på det og tro, vi kan slå alle, vi møder.


Blev det en nem kamp?


-Nej, absolut ikke. Det var en rigtig svær kamp. København gør det vanskeligt for os, men vi gør det også lidt vanskeligt for os selv. Jeg er bare rigtig glad for, at vi klarer at koncentrere os til sidst og tage sejren.


Hvad synes du om din egen præstation – ét mål på fem forsøg?


-Jeg spillede ikke nogen topkamp. Jeg slider lidt med at finde mulighederne i angrebet, og jeg laver måske et par tekniske fejl for meget. Forsvaret er okay, og så prøver jeg at skyde med det, jeg har.


-Sådan er det altid. Der er nogen, der spiller godt og andre der præsterer. Det er nogle gange nok til at vinde.


Det var holdmekanismen, der gav Team Esbjerg sejren. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.


Fysisk og mentalt efter et hårdt EM med guld til sidst hvordan er du kommet dig over det?


-Jeg synes, det er blevet bedre. Jeg havde svært ved at komme i gang igen i januar. Men jeg er kommet fint i det. Vi spiller mange kampe, så det vil gå op og ned.


-Men jeg føler mig i fin form, slutter den norske EM-guldvinder dog med et smil på læben.


Der er tre runder tilbage af grundspillet, inden slutspillet tager over: Team Esbjerg mangler at møde Vendsyssel, Viborg og Randers HK.


Imellem de tre kampe flettes to Champions League 1/8-finaler mod Sandra Tofts Brest ind.


Sandra Toft

Den 7.- og 14.-marts står Team Esbjerg overfor et tidligere klubikon i Sandra Toft. Foto: Johnny Pedersen / e-image.dk.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER