Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Michael Ehrhorn

Karakterbogen: De højeste karakterer nogensinde?

Danmark leverede mandag aften en vanvittig præstation mod Kroatien ved VM, og det afspejles også i karaktererne. 


Niklas Landin – 10


Danmark fik en svær start på kampen, og her tog Niklas Landin rigtig flot fra og holdt sit hold inde i kampen. Da der kom kontrol fortsatte han med at levere store redninger, indtil et hårdt slag til knæet tvang ham ud.


Kevin Møller – 12


Kom lidt pludseligt og hektisk ind, da Landin måtte gå ud, men sikke en kamp. Det rene vanvid særligt i anden halvleg med store redninger som det passede ham.


Lasse Andersson – 10


Rigtig god kamp i forsvaret, og i angrebet var han også fremragende med gode fordelinger og dejlige scoringer. Havde han brændt lige lidt mindre havde han fået 12.


Nikolaj Læsø – 7


Han er lidt svær at bedømme, da han kom sent ind, men startede med en overlegen scoring. Forsvaret blev lidt mere åbent, da han kom ind, men det skyldes i højere grad en meget voldsom føring mere end det skyldes velspillende Læsø.


Mathias Gidel – UB


Fik fri mandag aften.


Simon Hald – UB


Behøvede ikke at få spilletid da der var fuldstændig kontrol.


Johan Hansen – 10


Fremragende i forsvaret og i angrebet var han sikkerheden selv ude fra fløjen. Dejlig landskamp af Johan Hansen.


Jakob Holm – 12


Det er simpelthen bare så imponerende med Jakob Holm. Han kan brænde 5 skud i træk og ikke miste et eneste gram af motivationen, og hans udfordringer, hans fart, hans kreativitet og hans spilfordeling var sublim. Ganske enkelt sublim og fine scoringer.


Magnus Landin – 7


Stod godt i forsvaret og i den anden ende blev det en rolig dag på kontoret.


Emil Jakobsen – 12


To landskampe – To 12-taller. Endnu en fantastisk landskamp hvor han især var sikker på straffe. Utrolig entre han har gjort ved VM.


Mads Mensah – 12


Tog dirigentstokken i Mikkel Hansens fravær, og sikke en måde han gjorde det på. Utroligt tempo offensivt, vilde assists og nogle lækre scoringer. Kanonkamp i forsvaret.


Henrik Mølgaard – 7


Fin landskamp men han må være lidt bekymret over, at duoen Saugstrup og Zachariassen virker til at fungere som bedste makkerpar i forsvaret. Men Mølgaard var virkelig stærk og spillede sig op efter lidt blandet succes tidligere.


Nikolaj Øris – 12


Startede skidt med to afbrændere, men derfra lykkedes han med alt og var helt forrygende i alt, han lavede.


Morten Olsen – UB


Fridag på bænken.


Magnus Saugstrup – 12


Nappede et par umulige bolde inde på stregen i første halvleg, og i forsvaret pillede han totalt glansen af kroaterne særligt efter pausen. Utroligt solid og flot landskamp.


Anders Zachariassen – 10


Fantastisk i forsvaret og også god den anden vej. Brænder lidt for meget til 12-tallet.


Nikolaj Jacobsen – 12


Wow, bare wow. En ligegyldig landskamp på papiret, som han havde sat sit hold perfekt op til. Sultne spillere, god taktik og så mange niveauer bedre end Kroatien. Bravo Nikolaj!


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER