Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Magnus Landin ærgrer sig over uforudsete udfordringer: -Det påvirker og irriterer os

Maveonde, forstuvning, corona og fibersprængninger. Magnus Landin ærgrer sig over, at så mange uforudsete elementer har præget det danske hold ved VM indtil videre.  


For at det ikke skal være løgn, så fik storebror Niklas trådt på lillebror Magnus Landins ene finger undervejs i lørdagens 34-27-sejr.


Kiel-keeperen er dog undskyldt igen.


-Ja, ja. Jeg er helt okay. Heldigvis var det ikke så slemt. Det var et mindre uheld. Så det er helt fint igen, smiler Magnus Landin til søndagens digitale pressemøde.


Læs også: Lasse Andersson kniber maveonde i sig: -Vi prøver at hjælpe hinanden


-Han har sagt undskyld nogle gange. Jeg tror også, det var ment lidt for sjovt. Så slemt var det ikke. Han sagde, at han endda prøvede at undgå mig i faldet, men jeg rakte åbenbart min hånd lidt langt ud, så han kom til at træde på. Men alt er fint, konstaterer han.


Venstre fløjen er, 7-9-13, ikke ramt af det maveonde, der har spredt sig helt vildt på det danske hold.


Til gengæld har Magnus Landin kæmpet sig tilbage fra en hård corona-periode og en lille fibersprængning i det ene lår.


-Jeg har det fint. Det går fremad med min balle. Personligt har jeg heldigvis ikke selv haft noget maveonde. Men jeg tror, at hvis du spørger, dem der har det, vil de nok sige noget andet. Det er ærgerligt, at alt muligt rundt omkring påvirker tingene.


Læs også: Sygdom spreder sig i den danske lejr: “Der florerer en masse ondt i maven og rumlen i maven lige nu hos rigtig mange”


-Det er klart, corona kommer man ikke udenom lige meget, hvor man går hen. Man bliver ligesom mindet om det. Det er også vigtigt, at man bliver mindet om det. Det har været her i næsten et år også i klubberne. Vi har været vant til det, men det er forstyrrende.


-Nu har Emil været ramt på vores hold undervejs. Men nu skulle vi heldigvis gerne være der, hvor der ikke kommer til at være flere af sådanne situationer. Vi håber ikke at blive ramt af flere maveonder.


Men det er ikke kun på det danske hold, at maveonde har været et tema. I dag kunne den danske landstræner berette, at også Simon Hald og Mathias Gidsel har været ekstraordinært meget på toilettet og har været ramt.


Læs også: Maveonde eksploderer på det danske hold: -Vi skal tage det alvorligt, siger landstræneren


Magnus Landin har hørt fra nogle af sine Kiel-kammerater, at situationen heller ikke er helt god på andre landshold.


-Jeg har snakket med nogle af mine holdkammerater fra Kiel både fra Kroatien og Slovenien, der har en del tilfælde af maveonde. Vi er ikke det eneste hold med maveonde.


-Jeg synes, vi har været gode til at holde os for os selv. Vi skal have fokus på håndbold, og det synes jeg, vi har været fokuseret og koncentrerede omkring, slutter Magnus Landin.


Danmark møder mandag Kroatien i en pointmæssig fuldstændig betydningsløs kamp.


Det danske hold er allerede sikret en plads i kvartfinalen som etter i puljen. Kvartfinalen skal spilles onsdag – forhåbentlig med et fyldt og friskt dansk holdkort.


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER