Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

-Vi har nogle tvivlsomme spillere, siger Odense-profil inden mødet med Ajax

Odense stiller måske med en decimeret trup til aftenens ligakamp mod Ajax. Freja Cohrt fortæller, at der er nogle tvivlsomme profiler, som man først ved er kampdygtige senere på dagen.


Odense Håndbold dribler i øjeblikket mellem kampe i Bambusa Kvindeligaen og Champions League.


Rigtig mange af spillerne kommer også lige fra et hårdt mesterskab i december, hvorfor kræfterne en gang imellem kan være få.


I øjeblikket er der et par småskavanker hos nogle af Odense-spillerne, siger Freja Cohrt, der dog ikke vil ud med, hvem der er tale om.


-Vi må se, hvem vi har med i kampen. Det er stadig tvivlsomt, og det kommer an på ressourcerne, siger Freja Cohrt til HBOLD.dk.


Vil du sige, hvem der er tvivlsomme?


-Nej, det tror jeg ikke, jeg må. Jeg ved ikke, om de er med eller ej. Det finder vi nok ud af lige inden kampstart, hvordan det går med dem.


Er det noget, I skal være bekymret for?


-Nej. Det er meget normalt, når vi har så mange kampe, som vi har, at der er nogle, der bliver nødt til at blive sparet. Vi kan ikke holde os fra skader. Det sker jo hele tiden, konstaterer hun.


Læs også: Odense-fløj positivt overrasket over tilgang af ligaens bedste spiller: -Mia Rej er faldet så hurtigt til


I den seneste kamp mod Ajax i starten af september flåede Odense en komfortabel sejr til sig. Her var der plads til at prøve nogle forskellige konstellationer, som ikke er muligt, hvis kamp-truppen ikke er fuldtallig.


Kampen for Odense er vigtigt i aften mod Ajax, selvom de er kæmpestore favoritter og kun kan skuffe.


Netop ligakampene midt på ugen er med til at give fynboerne et godt afsæt i weekendens Champions League-opgør: I sidste uge vandt Odense med fire over Holstebro og fik uafgjort mod Györ.


I aften kan Odense sikre sig sæsonens 15. ligasejr ud af 17 mulige og dermed få et godt afsæt til weekendens udebanekamp i Montenegro mod Buducnost.


-Det er bedre at gå fra en kamp med en god fornemmelse og selvtillid, når det er gået godt. Vi har ikke så mange træninger, når vi har to kampe i løbet af ugen. Så bliver der indlagt noget træning i kampene, og der bruger vi tid på at finde ud af, hvad der fungerer og ikke fungerer.


Læs også: Fra Györ til Ajax: -Det er en stor kontrast, understreger Odense-fløj


-Alle kampe er vigtige uanset hvad. Vi har brug for at spille en god kamp, så vi kan få et godt afsæt til næste kamp, slutter Freja Cohrt.


HBOLD.dk har forsøgt at få en kommentar fra Odense-træner Ulrik Kirkely på en status om de tvivlsomme spillere. Men han har ikke vendt tilbage på vores henvendelser.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER