Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ida Hummeluhr

Franz Semper ude i flere måneder: Revet korsbånd og beskadiget menisk

Dommen står nu klar for 23-årige Franz Semper, der blev hentet til SG Flensburg-Handewitt i sommers. Han er ude i flere måneder.


Den tyske landsholdsspiler måtte i går hjælpes fra banen, da han og resten af SG Flensburg-Handewitt tog imod MOL-Pick Szeged fra Ungarn.


Tyskerne vandt 26-24, men Franz Semper tabte derimod på anden vis.


I slutningen af kampen var han tydeligt i smerter, og man kunne som seer kun gisne om, hvad der var sket, og det står nu klart.


Efter få måneder i sin nye klub må Semper udgå med et revet korsbånd og en beskadiget menisk.


Det betyder, at Semper kan se frem til en længere genoptræningsperiode, hvor der ingen håndbold bliver for ham, men derimod en operation.


SG Flensburg-Handewitt-træner, Maik Machulla, har til klubben sagt følgende:


Dette er en absolut katastrofe. Franz har vænnet sig mere til vores system i de sidste par uger, og har integreret sig perfekt i teamet. Som fyr vil hele holdet savne ham meget, både på og uden for banen. Vi ønsker ham alt det bedste for den vanskelige rehabiliteringstid, og vi vil støtte ham med alle de muligheder, vi har“.


 


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER