Ida Hummeluhr

Flensburgs Franz Semper udgår med mulig knæskade

SG Flensburg-Handewitt besejrede til aften Pick-Szeged i Champions League, dog har de muligvis tabt på anden vis, da tyske Franz Semper måtte hjælpes fra banen, mens han tog sig til knæet.


I sommers hentede den tredobbelte mesterklub, SG Flensburg-Handewitt, den tyske landsholdsspiller Franz Semper, som skulle erstatte den tyske legende, Holger Glandorf, på højre back-positionen.


Det 23-årige talent fik spilletid i både første og anden halvleg, men måtte i løbet af anden halvleg smide sig med en mulig knæskade.


Semper gik i angreb og ville lave en screening på en forsvarspiller, hvor det syner til et vrid eller ubalance i venstre knæ. Øjeblikkeligt falder Semper og tager sig til knæet, mens han tydeligt er i smerter.


Efterfølgende fik han hjælp til at komme fra banen og direkte ud i omklædningsrummet.


Om der er tale om en reel knæskade er endnu ikke bekræftet.


Foruden Franz Semper har SG Flensburg-Handewitt norske Magnus Rød på højre back.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER