Mads O. Madsen

Jan Paulsen: Drengene kæmpede med alt hvad de havde i sig

TM Tønder tog fredag aften mod Ajax København på hjemmebane i mændenes 1. division.


Hjemmeholdet fra TM Tønder kom ind til opgøret med en flot start på sæsonen, hvor det var blevet til to sejre og et enkelt nederlag.


I fredagens opgør mødte de et Ajax København-mandskab, som havde fået den præcis samme start på deres sæson også.


TM Tønder manglede Casper Madsen og Niclas Buch i fredagens opgør, og det kom også til, at blive afgørende for udfaldet af fredagens opgør.


Ajax København kunne derfor rejse hjem til hovedstaden med en sejr på 19-23 i bagagen.


Læs også: TM Tønder Håndbold – Ajax København i tal


Efter nederlaget til Ajax København, så var TM Tønder-træner, Jan Paulsen, stolt af det, som hans mandskab leverede inde på banen.


Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Forsvaret stod godt det meste af kampen, så den del er jeg tilfreds med – også da vi gik i 5-1, hvilket er positive ting, vi kan tage med videre. Men angrebsmæssigt havde vi naturligvis store udfordringer, med få bagspillere til rådighed – dem som spillede forsøgte det bedste de havde lært – så ros til dem for at give alt, men man kan ikke forvente tingene sidder, uden vores 2 playmakere. Drengene kæmpede med alt hvad de havde i sig, og solgte sig dyrt, men det var ikke nok til at slå Ajax.”


Næste kamp for TM Tønder er på lørdag, hvor de møder HEI-Skæring på hjemmebane.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER