Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jesper Houmark: Kampen vil blive præget af intensitet på grund af opgørets vigtighed

Håndboldherrerne fra Fredericia Håndboldklub skal i aften forsøge at hente deres anden ligasejr i den nye sæson.


På udebane skal Jesper Houmarks udvalgte op i mod arvefjenderne fra KIF Kolding, når de to mandskaber støder sammen i 5. spillerunde i Herre Håndbold Ligaen.


I den forgangne sæson var det gæsterne fra Fredericia Håndboldklub, der havde overtaget og kunne i begge opgør gå fra banen med en sejr. Faktisk skal vi tilbage til februar måned 2010 for at finde den sidste KIF-sejr over ærkerivalerne.


Fredericia-træneren mener da også, at kampens vigtighed bestemt også kan komme til at præge aftenens kamp. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Vi kommer ind til kampen med 2 point på kontoen, hvor KIF Kolding derimod har fået tilkæmpet sig 4. Vi vandt senest det vigtige udebaneopgør i Ringsted, imens Kolding har slået Ribe-Esbjerg og Sønderjyske på hjemmebane. Vores sejr i Ringsted var vigtig i forhold til vores selvforståelse og tro på egne evner. I kampen var vi dygtige til at holde hovedet koldt, selvom situationerne blev tilspidset. Denne evne skal vi tage med videre til kampen imod Kolding, som med stor sikkerhed vil blive præget af intensitet på grund af opgørets vigtighed.”


Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Sydbank Arena i Kolding og bliver fløjtet i gang klokken 20.00.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER