Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TTH-keeper: Glad for at kunne betale tilliden tilbage

Lørdag eftermiddag spillede håndboldherrerne fra TTH Holstebro sig i pokalfinalen.


I Fælledhallen tørnede Søren Hansens tropper sammen med Skanderborg Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i semifinalen i pokalturneringen.


I en ufattelig tæt affære var det vestjyderne, som kvalificerede sig til pokalfinalen i Santander Cup.


TTH Holstebro vandt opgøret med 28-29 efter at have været bagud med 17-16 ved pausen.


Se kampen i tal herunder:


Skanderborg Håndbold : Mike Haack 7, Morten Balling 6, Mathias Bitsch 5, Cornelius Aastrup 3, Marcus Mørk 2, Thomas Arnoldsen 2, Nikolaj Nielsen 1, Kristian Bonefeld 1, Mads Honore 1.


TTH Holstebro : Johan Meklenborg 9, Christoffer Cichosz 6, Kay Smits 4, Jesper Munk 3, Aaron Mensing 2, Magnus Bramming 2, Mathias Porsholdt 1, Jonas Porup 1, Odin Rikhardsson 1.


TTH Holstebros svenske målmand, Rickard Frisk, havde en stor andel i vestjydernes sejr, da han leverede flere store redninger og reddede Morten Ballings hug til allersidst.


“Vi giver aldrig op, og vi giver alt, hvad vi har. Vi har spillere, som har ro og rutine, og det giver en ro. For mit eget vedkommende, var jeg bare glad for at kunne bidrage og betale tilliden tilbage, når jeg fik chancen”, sagde en glad Rickard Frisk til Dagbladet Holstebro-Struer efter kampen.


Finalen spilles i eftermiddag klokken 16.00 og her venter GOG i Gråkjær Arena.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER