Mads O. Madsen

BSH's EHL-kamp rykkes til onsdag

Bjerringbro-Silkeborg tørner på tirsdag sammen med russiske CSKA Moskva i returkampen i kvalifikationen til European Handball League.


Det var ihvertfald den oprindelige plan. Det er der dog blevet ændret på nu.


Bjerringbro-Silkeborg har nemlig haft så store problemer med at få sammensat turen derover, da flyafgangen har været aflyst og samtidig har de haft problemer med at få deres visum.


Alt det sat sammen betyder derfor, at Bjerringbro-Silkeborg først kommer i kamp onsdag i stedet for i Rusland.


BSH-direktør, Jesper Schou, siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Der har været god dialog med EHF og CSKA Moskva omkring udfordringerne. Der er nu heldigvis fundet en løsning, hvor EHF har chartret et fly og betaler 50% af udgifterne. Turen giver os en større økonomisk regning, men det er intet at regne i forhold til konsekvenserne, hvis vi ikke spiller kampen med risiko for at blive taberdømt.”


Det nye kamptidspunkt bliver derfor onsdag formiddag kl. 11.00 i den russiske hovedstad.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER