Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Aalborg-fløj: Vi har arbejdet hårdt for at toppe allerede nu

De forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold fortsætter sejrsstimen.


Lørdag eftermiddag tørnede Stefan Madsens tropper sammen med Jan Pytlicks udvalgte fra SønderjyskE Herrehåndbold, da de to mandskaber stødte sammen i 5. spillerunde i Herre Håndbold Ligaen.


I Broager Sparekasse SKANSEN var det de nordjyske gæster, som kunne rejse hjem med to point i bagagen efter en sikker sejr på 24-31 (8-15).


Se kampen i tal herunder:


SønderjyskE : Oliver Eggert 6, Tobias Møller 4, Oskar Sunnefeldt 3, Jon Andersen 3, Noah Gaudin 3, Frederik Blazejewics 2, Thomas Mogensen 1, Alec Smit 1, Svein Johannsson 1.


Aalborg Håndbold : Nikolaj Læsø 7, Sebastian Barthold 5, Felix Claar 4, Lukas Sandell 4, Mark Strandgaard 4, Jonas Samuelsson 2, Buster Juul 2, Magnus Saugstrup 1, Benjamin Jakobsen 1.


Til trods for, at Aalborg Håndbold har haft en stor udskiftning i spillertruppen, så er fløjspilleren, Mark Strandgaard, ikke overrasket over, at holdet allerede nu virker godt sammenspillet.


“Vi forventer, at vi skal vinde hver gang, og det gør vi også, selv om der har været en større udskiftning. Vi har ikke råd til at vente flere måneder med at toppe, for Champions League begyndte jo allerede her i september, og hvis vi ikke er klar fra start, kommer vi bare ikke videre. Derfor har vi arbejdet hårdt for at toppe allerede nu, så jeg vil ikke sige, at jeg er overrasket”, siger han til Nordjyske Stiftstidende.


Onsdag aften skal Mark Strandgaard og resten af Aalborg-mandskabet i aktion igen, når de på udebane støder sammen med PPD Zagreb i 3. spillerunde i Champions League.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER