Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Viborg-træner ærgrer sig over, at de ikke gav gæsterne en røvfuld

Håndboldkvinderne fra Viborg HK sikrede sig torsdag aften deres sjette ligasejr på stribe.


På hjemmebane i VIBOCOLD Arena tørnede Jakob Vestergaards tropper sammen med ærkerivalerne fra Herning-Ikast Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i 6. spillerunde i Bambusa Kvindeligaen.


Efter 60 minutters spil var det de grønklædte værter som kunne kaste sig i armene efter en sejr på 29-26 efter en pausestilling på 14-14.


Se kampen i tal herunder:


Viborg HK : Kristina Jørgensen 7, Line Haugsted 4, Moa Högdahl 4, Carin Strömberg 4, Maria Fisker 4, Majbritt Toft Hansen 3, Madeleine Östlund 1, Sanne Hansen 1, Anna Kristensen 1.


Herning-Ikast Håndbold : Stine Skogrand 10, Ingvild Bakkerud 7, Emma Friis 3, Simone Petersen 1, Michala Møller 1, Line Hougaard 1, Helene Fauske 1, Naja Kristensen 1, Cecilie Brandt 1.


Viborg-træneren, Jakob Vestergaard, ærgrer sig over, at de ikke gav gæsterne en røvfuld. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Det var måske også første gang i år, at jeg er tæt på at give en skideballe i pausen, for der var mange ting, som jeg ikke synes sad i skabet. Men så var det til gengæld mega flot af spillerne, at de løftede sig og ændrer på de ting, vi snakker om i pausen. De hører piv-godt efter og får rettet til på de ting, som vi gerne vil have dem til. Samtidig får vi mere fysik og højde på midten i defensiven. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke bare giver HIH en røvfuld, da der står 26-19, men der er HIH bare smarte i et par angreb, hvor de scorer nogle mål og vi bliver nervøse. Heldigvis finder vi tilbage til tingene og er rigtig glade og stolte over at have vundet seks kampe af seks mulige. “


Næste ligakamp for Viborg HK er den 8. oktober, når de på udebane støder sammen med Silkeborg-Voel KFUM.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER