Jan Skjødt Østergaard Pedersen

REHH-træner: En bundsolid indsats af drengene

Ligaherrerne fra Ribe-Esbjerg HH spillede fredag eftermiddag deres fjerde testkamp i den nye sæson.


I Troldhede Idrætscenter i Videbæk tørnede Kristian Kristensens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold og her var det sydvestjyderne, som løb med sejren.


Ribe-Esbjerg HH vandt opgøret med komfortable 19-27 efter at have været foran med 9-13 ved pausen.


Kristian Kristensen var godt tilfreds med sine spilleres indsats efter opgøret. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


”Gennemgående var det en bundsolid indsats af drengene i dag (i fredags red.)…Det var fint, at se vores mentale tilstand i dag. Det udtryk vi bragte ind i opgøret var fint over længere perioder. Det giver alt andet lige bedre forudsætninger for, at præstere på banen. Det skal vi forlange af hinanden, hver gang vi er samlet”.


Ribe-Esbjerg HH spiller deres første gældende kamp på torsdag, når de på udebane støder sammen med HC Midtjylland i 6. runde i pokalturneringen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER