Jan Skjødt Østergaard Pedersen

VHK-profil: Det var fint, at vi fik prøvet det af nu


Fredag eftermiddag spillede ligamandskabet fra Viborg HK deres anden træningskamp i den nye sæson.


På hjemmebane i Viborg Stadionhal tørnede Jakob Vestergaards tropper sammen med de tyske storhold Borussia Dortmund og her var det det vesttyske mandskab, som løb med sejren til sidst.


Borussia Dortmund vandt opgøret med 27-28 efter en dansk pauseføring på 15-14.


Læs også: Viborg HK – Borussia Dortmund i tal


Laura Damgaard nettede seks gange i opgøret for hjemmeholdet, og hun var glad for, at holdet fik prøvet sig af mod et så stærkt hold tidligt på sæsonen.



“Det var noget helt andet (end mod Randers, red.). Dortmund kom med et helt andet pres, og vi blev nogle gange trykket i bund i vores forsvar og fik ikke taget den højde, som vi gerne ville. De kom indimellem for tæt på, og så blev vores målmænd solgt. Det var fint, at vi fik prøvet det af nu, så vi forhåbentlig har bedre styr på den del, når turneringen begynder”, siger Laura Damgaard til Viborg Stifts Folkeblad.


Viborg HK spiller deres næste træningskamp den 6. august, når de på udebane støder sammen med Odense Håndbold.


Se oversigten over ligamandskabernes træningskampe HER




MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER