Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Midtjyder på jagt efter erstatning for langtidsskadede Kindberg

Tirsdag eftermiddag spillede ligamandskabet fra Silkeborg-Voel KFUM deres første træningskamp i den nye sæson.


På udebane tørnede Jakob Andreasens tropper sammen med Holstebro Håndbold i Gråkjær Arena, og her var det midtjyderne, som løb med en sejr på 24-29.


…gæsternes sejr blev dog overskygget af en alvorlig skade tidligt i opgøret, da Helene Kindberg måtte hjælpes fra banen efter blot otte minutters spil.


En scanning har vist, at landsholdsbobleren har overrevet sit forreste korsbånd og nu må affinde sig med en længere pause.


Nu har Silkeborg-Voel travlt med at finde en erstatning for uheldige Kindberg.


“Vi er i gang med at lede efter en erstatning. Vi skal nok forstærke os, og vi kommer tilbage og præsenterer noget, der kan leve op til vores forventninger”, siger Jakob Andreasen til Midtjyllands Avis.


Se en billedserie fra opgøret HER


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER