Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Mads Emil Lenbroch: Jeg skal bare gribe chancen

I ultimo januar måned kunne ligamandskabet fra Fredericia HK offentliggøre, at de har hentet forstærkning til den kommende sæson.


Den sydøstjyske klub præsenterede her fløjspilleren, Mads Emil Lenbroch, der kom til klubben fra Århus Håndbold.


Læs også: Fredericia HK henter fløjspiller i Århus Håndbold


I den forgangne sæson fik den 193 centimeter høje fløjspiller 10 ligakampe for Århus Håndbold, hvor han nettede seks gange. Nu vil han arbejdet hårdt på træningsbanen for at det kan blive til endnu flere spilleminutter. Han siger følgende til Fredericia Avisen.


“Først og fremmest skal jeg tage de minutter der er, og så bare gribe chancen. Jeg er sikker på, at jo flere minutter jeg har på træningsbanen, jo flere minutter giver det i kamp”.


Første gang han kan vise sig frem for sin nye cheftræner er i morgen, når Fredericia HK spiller deres første træningskamp i sæsonen, når de på hjemmebane i thansen Arena støder sammen med Otterup HK.


Den 20-årige venstre fløj er på kontrakt i Fredericia HK i de kommende 3 sæsoner.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER