Håndbolden er tilbage! København Håndbold - Vendsyssel Håndbold i tal
Ligamandskabet fra København Håndbold spillede lørdag formiddag deres første træningskamp i denne sæson.
Hovedstadsholdet har i weekenden haft adskillelige træningspas med oprykkerholdet fra Vendsyssel Håndbold og lørdag formiddag stødte de to mandskaber så sammen i sæsonens første test.
Efter 3×25 minutter var, helt som ventet, københavnerne som kunne putte sæsonens første sejr i bagagen. Claus Mogensens tropper vandt opgøret 40-25 (12-8, 14-6, 14-11).
Vi har desværre ikke målscorer fra Vendsyssel Håndbold – så hvis man ligger inde med dem – så send os endelig en mail på hej@hbold.dk eller skriv til os på Facebook.
Se København Håndbolds målscorere herunder:
Andrea Hansen 7, Anne Tolstrup Petersen 6, Mia Rej 5, Larissa Nusser 5, Sofia Hvenfelt 4, Olivia Mellegård 3. Louise Føns 3, Nyala Krullaars 3, Aimée von Pereira 3 og Maria 1.