Jan Skjødt Østergaard Pedersen

KIF Kolding har styr på træningskampene

Fra KIF Kolding:


Onsdag den 5. august:


KIF Kolding møder Viking Håndball fra Stavanger som netop er rykket op i “Rema 1000” ligaen. Trænings-kampen spilles i Skærbæk Fritidscenter. Det sker i forbindelse med, at KIF’erne er på trænings-lejr på Rømø. Tidspunktet for trænings-kampen er endnu ikke bekræftet.


Mandag den 10. august, klokken 16.00:


KIF Kolding i træningskamp mod TM Tønder fra 1. division. Kampen spilles i Sydbank Arena Kolding.


Fredag den 14. august kl. 19.00:


KIF Kolding spiller pokal kamp i Santander Cup´en i Odder Spektrum mod Odder Håndbold, som i næste sæson spiller i 2. division efter, at holdet blev tvangsnedrykket fra 1. division i kølvandet på, at sæsonen blev afbrudt som følge af coronakrisen. KIF Kolding Cheftræner Andreas Toudahl var tidligere Cheftræner i Odder Håndbold.


Mandag den 17. august, klokken 17.00:


KIF Kolding møder Århus Håndbold i en træningskamp, som spilles i Sydbank Arena i Kolding.


Hvis KIF Kolding vinder pokalkampen mod Odder Håndbold skal KIF’erne i ugen fra den 17. til den 23. august spille yderligere en pokalkamp, som i givet fald bliver en 1/8-finale i pokalturneringen, Santander Cup.


Endelig arbejdes der på yderligere en træningskamp, som skal spilles i Kolding. Det bliver en kamp mod et tophold fra den tyske Bundesliga, som tæller adskillige verdensklassespillere. Endnu er detaljer og dato for denne kamp ikke helt på plads.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER