Mads O. Madsen

Jesper Houmark: Jeg håber, at vi kan nærme os top-8

Fredericia HK sluttede i den forgangne sæson på en 11. plads, som bekendt blev afkortet på grund af COVID-19.


Det rødblusede mandskab er nu samlet igen efter den lange pause, hvor de nye spillere også er stødt til klubben.


Af nye spillere har de blandt andet hentet Nicolaj Nørager, Anders Kragh Martinusen og Mishels Liaba til klubben.


Læs også: Transferoverblik: Herre Håndbold Ligaen 2020-21


Den nye sæson i Primo Tours Ligaen begynder i starten af september. FHK-træner, Jesper Houmark, drømmer om, at klubben i den nye sæson kan nærme sig slutspillet.


Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


”Det bliver utroligt spændende at følge midterfeltet i Herre Håndbold Ligaen i den kommende sæson og det er svært at spå om, hvordan 6. til 12. pladsen kommer til at se ud, når grundspillet er færdigt. Jeg håber, at vi kan nærme os top-8 og dermed slutspillet i denne sæson. Sidste år havde vi spillet os ud af kapløbet tidligt i sæsonen, men i denne håber jeg, at vi stadig er med, når vi når til de sidste kampe i grundspillet.”


Fredericia HK spiller den første gældende kamp d. 14. august, hvor de møder Aalborg Håndbold på hjemmebane i Santander Cuppen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER