Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Mathias Madsen færdig i HIH - Kasper Christensen overtager øjeblikkeligt

Pressemeddelelse fra Herning-Ikast Håndbold:


Parterne uenige om mål og midler- Kasper Christensen tager over øjeblikkeligt


Siden coronaepedemien gjorde sit indtog i verdenssamfundet og bl. a.  satte en stopper for afviklingen af de danske håndboldligaer, har der været arbejdet hektisk på de indre linjer i Herning-Ikast håndbold. Ledelsen havde en målsætning om en økonomisk forbedring i 2019/20 i forhold til 18/19-sæsonen, men dette blev kuldsejlet af coronaen.


Corona eller ej så er det en ledelsesbeslutning i HIH, at det skal være slut med røde tal på bundlinjen i det regnskabsår, der startede i onsdags. Via offensive og defensive tiltag er man lykkedes med at opnå et balancerende budget til trods for, at en mindre del af sponsorerne har reduceret omfang på sponsorat. Når det har kunnet lade sig gøre skyldes det også, at de sportslige omkostninger er blevet reduceret.


Der er tyndet ud i truppen – bl.a. via afståelsen af bagspilleren Jeanett Kristiansen til Våg Vipers. Ønsket fra ledelsen har været, at garderingerne på bænken skulle komme fra klubbens eget talentsystem med ISI og Sportsstarcollage.


Denne strategi har cheftræner Mathias Madsen ikke ønsket at operere i, og derfor luftede han for en måneds tid siden muligheden om, at samarbejdet skulle stoppe efter fire år – det sidste som cheftræner.


Ledelsen i HIH har så brugt den mellemliggende periode til at finde en trænerkonstellation, der matchede den sportslige strategi, og som kunne træde til allerede den 13. juli, når træningen til den kommende sæson påbegyndes i IBF Arena.


En sådan fandt man i den 35-årige Kasper Christensen, der de sidste tre år har trænet SønderjydskE’s herreligahold i Sønderborg. Parterne var langt med en dialog for 21-22-sæsonen, men da han efter fritstilling i SønderjydskE pludselig var i stand til at tiltræde omgående, var klubben i stand til at efterkomme Mathias Madsens ønske om en fritstilling.


Og de sidste brikker er så faldet på plads hen over weekenden.


– Herning-Ikast har været glade ved samarbejdet med Mathias Madsen, og det var flot at han formåede at erobre den eneste reelle titel vi nåede at spille om i den forgangne sæson – nemlig pokalsejren i Santander Cup, siger Salgs- og sportsdirektør i Herning Ikast Håndbold, Daniel Grønhøj, som samtidig ser det som et match from heaven, at det er lykkedes at få Kasper Christensen på kontrakt for de kommende fire år.


-Jeg har kendt ham gennem 15 år og fulgt hans udvikling først som spiller i bl. a. Skjern og siden som træner i Tønder og SønderjyskE, og han passer i den grad ind i vores værdisæt og ambitiøse målsætninger både på resultat- og talentudviklingsfronten.


Mathias Madsen beklager den pludselige kontraktophør et år før tiden.


– Men sådan må det være, når vi ser så forskelligt på tingene, og jeg smækker ikke med dørene, og føler stadig jeg har det bedste forhold til pigerne, siger Mathias Madsen, der ikke frygter at coronasporene bliver så dybe, og gerne havde set lidt mere risikovillighed i HIH – specielt når man er så godt kapitaliseret som tilfældet er.


For den nye træner Kasper Christensen er tingene gået utroligt stærkt på det seneste. For fem uger siden var forventningen, at han skulle afslutte sit 5. år i SønderjyskE, og nu står han pludselig med en 4-årig kontrakt med 10’ernes mest vindende klub i dansk damehåndbold.


– Jeg er helt på det rene med, at man er forvent med at spille finaler og om titler i HIH, og jeg ved også, at det offentlige fokus er stort, siger Kasper Christensen. -Dette pres trigger mig, og så har jeg altid været dybt imponeret over det talentudviklingssetup man har i klubben. Det er ganske enkelt unikt, og det bedste i Danmark, og egentlig utroligt, at det ligger i en by med kun 17.000 indbyggere.


Det vidner om, at man har evnet at tænke ud af boksen og innovativt – lidt som i min barndomsby Skjern – men alligevel på anderledes måde, der også indbefatter andre idrætsgrene, siger den 35-årige vordende familiefar, som efter ferien flytter i et nybygget hus i Kolding


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER