Mads O. Madsen

Mia Svele om skiftet til NFH: Jeg fik lyst til at prøve noget nyt og prøve en ny liga

Norske Mia Svele er en af de helt store talenter i international håndbold.


I den nye sæson får vi glæden af, at se hende udfolde sig i dansk håndbold.


Den 19-årige nordmand skifter nemlig til Nykøbing Falster Håndbold.


Læs også: NFH med overraskende ny spiller


Det norske stortalent skal her bygge videre på sit store talent i dansk håndbold, hvor hun kommer til, efter at have spillet hele sin karriere for norske Storhamar.


Hovedpersonen selv havde dog ikke regnet med, at hun allerede nu skulle skifte væk fra Norge.


Hun siger følgende til Topphandball.no:


“Jeg havde ikke forventet ved juletid, at jeg skulle skifte klub, men så kom tilbuddet fra Nykøbing Falster på bordet. Jeg fik lyst til at prøve noget nyt og prøve en ny liga. I Danmark er der flere hårde og tætte kampe end her i Norge. Nu ser jeg meget frem til, at flytte til Danmark og komme i gang med opstarten i Nykøbing. Det bliver spændende at komme til et nyt sted og møde min holdkammerater. Jeg kender Emilie Steffensen fra tidligere, som spiller på holdet. Nu ser jeg bare frem til, at komme til at kende resten af holdet.”


Mia Svele har underskrevet en tre-årig aftale med Nykøbing Falster Håndbold.


Hun har i sin tid på de norske ungdomslandshold vundet blandt andet EM-sølv tilbage i 2017. I den norske liga er det blevet til to sølvmedaljer og en bronzemedalje for Mia Svele, som fik sin debut i den bedste række allerede som 16-årig.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER