Jacob Zøhner

Gives sportschef: Der er et rigtig godt match i truppen

HK Give Fremad er igang med forberedelserne til den kommende sæson. Her har klubben hentet flere nye spillere ind fra både Danmark og Norge. Hbold har taget “temperaturen” på klubben ved en snak med sportschef Peder “Kedde” Jensen.


Hvilke forventninger har du til holdet den kommende sæson?

Det bliver spændende at se hvor holdet står. Spillernes form efter pausen er fin og vores nye træner trio fungerer


Hvordan vurderer du holdets styrke i forhold til sidste sæson?

Jeg synes vores hold til den kommende sæson ser spændende ud. De nye spillere der er startet op, gør det godt og viser, at der er stort potentiale i dem. De ældre knokler bare videre, hvor vi sluttede sidste sæson. Så der er et rigtig godt match i truppen.


Forsøger i stadigvæk at hente nye spillere til eller har i fuldendt truppen?

Vores trup er altid åben, men mon ikke der kunne snige sig et par stykker eller flere ind. Hvem ved.


Hvilken form er spillerne vendt tilbage i efter den lange pause?

Det ser meget fornuftigt ud. Vi nåede heldigvis lige at mødes og træne sammen i 3-4 uger inden sommerferien, hvor spillerne gav den gas. Nu er de sendt hjem med selvtræningsprogrammer, så vi skal nok nå at komme i super form.


Hvordan ser opstartsprogrammet ud efter sommerferien?

Det plejer jo at være godt presset sammen. Masser af træning og træningskampe. Vi er en forholdsvis ny trup som skal lære hinanden at kende. Både på og udenfor banen, så vi bliver godt sammentømret.


Tror du i kan forbedre jeres placering i tabellen fra sidste sæson?

Ja det er jeg overbevist om at vi kan. Vi har fået en meget spændende trup som er meget ihærdige i træningslokalet og et meget spændende trænerteam. Storfavoritter i rækken er helt klart Odder, Fåborg, Rækker Mølle, AGF og GOG 2.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER