Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Kristian Bjerggaard

TTH jubler over nyt træner-setup

Søren Hansen er ny cheftræner i TTH Holstebro efter to år i Mors Thy. 


TTH Holstebro har hentet en gammel kending ind på trænerposten. Søren Hansen, der har en fortid som assistenttræner har skrevet en tre-årig kontrakt med klubben, og han får hjælp af en anden kending i form af Claus Uhrenholt. Derudover er klublegenden Michael Bruun tiltrådt som målmandstræner.


En trekløver som TTH Holstebro er særdeles begejstret over.


– Vi er lykkelige over vores nye træner-konstellation, der alle har et stort TTH-hjerte, og som kender til klubbens kultur, værdier og dna. Vi er ikke i tvivl om, at Søren Hansen er den rette kulturbærer til at lede holdet efter Patrick Westerholm, og han besidder vinderinstinktet samt de faglige og menneskelige kvaliteter der skal til, siger TTH-direktør John Mikkelsen til klubbens hjemmeside.


– Der skal lyde en stor ros og tak til Mors-Thy Håndbold. De har i de seneste to år udviklet Søren Hansen, hvor han har fået et stort ansvar i klubben. Vi er sikker på at han er blevet en endnu stærkere træner-profil, når han vender tilbage til TTH Holstebro næste sæson, siger han. 


 TTH Holstebros nye cheftræner Søren Hansen er i øjeblikket i gang med at tage DHF’s højeste træneruddannelse Master Coach.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER