Individuel taktisk forståelse
Fra Magnus Siglev:
Individuel taktisk forståelse
I august 2019 var jeg til et oplæg af dansk håndbold forbunds sportschef Morten Henriksen. Oplægget handlede om dansk talentudvikling, dansk håndbold og hvordan han så udviklingspotentialet i de kommende år. Hans mening var klar, hvis vi skal være verdens bedste, så skal vi have spillere som er verdens bedste på deres position. Vi skal fokusere endnu mere på de individuelle kompetencer, de skal prioriteres i langt højere grad.
På træner linjen i Ikast diskuterede vi hvad den gode afleveringer var. Vi havde en rigtig god debat omkring det i klasselokalet, men også på Facebook kom der mange gode bud. Det blev pointeret at den gode aflevering ikke handler om at udføre det på en teknisk bestemt måde. Men at vælge den rigtige afleveringsform til den rigtige medspiller, som en på Facebook nævnte. Det handler ikke om at spille den der er fri, men den som er mest fri. En individuel taktisk vurdering og en individuel teknisk kompetence, er altså sammen om den gode aflevering. Men hvordan træner man den taktiske kompetence?
Jeg forstår individuel taktisk forståelse ved ens evne til at forstå en situation og derfra vurdere hvordan man skal agere. Så hvordan bliver man bedre til at forstå og vurdere en situation. Forskning i basketball er kommet frem til at de dygtigste taktiske spiller, som træffer de gode vurderinger, ofte er dem som har mest overskud i en situation. Deres pointe er at din taktiske forståelse er stærkt påvirket af 3 parametre.
Dine tekniske færdigheder – din fysik – din erfaring
En positiv påvirkning af de 3 parametre giver spilleren overskud i situationen. Hvis din teknik er god, kan du kan drible og orientere dig, hvis din form er god, er din puls lav og hvis du har gjort dig erfaringer i en situation, så skaber det ro. Det overskud betyder fokus på opgaven og fokus stiller dig i en bedre situation til at forstå og vurdere. Robert M. Nideffer, Ph. D. beskriver netop dette i hans teori. “Theory of attentional and personal style vs. test of attentional and interpersonal style”
Han foreslår, at man skal tænke på sin hjerne som et kamera. Din hjerne kan tage 40 billeder i sekundet. Normalt fokuserer man de 40 billeder flere steder, men en spiller med overskud kan fokusere sine 40 billeder på et fokuspunkt. Hvorimod hvis en spiller bliver presset, skifter han fokus fra f.eks. at finde en fri holdkammerat, til den modspiller på vej imod ham. I stedet for at bruge alle 40 billeder på at finde en fri holdkammerat, bruger han nu kun 10-20 billeder. Det hele går hurtigere og han afleverer til den første medspiller han ser, som mister bolden til den forsvarsspiller som stod bag ham. Dine tekniske færdigheder, din fysiske form og din erfaring kan meget vel have en ekstremt stor betydning på din taktiske forståelse. Mange topatleter forklarer deres bedste præstationer med en følelse af flow. Flow, at alle dine 40 billeder er fokuseret mod dit mål. Du har ikke fokus på tilskuere, dommere, forældre eller spilleren på vej mod dig, men fokus på, at finde den som er mest fri. Det er interessant, hvilken rolle dine individuelle kompetencer spiller. I min refleksion, kan jeg i hvert fald komme i tanke om mange af mine egne spiller som er dygtige taktisk, mange af dem er sjovt nok også teknisk meget dygtige.
I et samfund hvor vi alt for ofte har fokus på problemet og ikke løsningen, vil jeg her gerne forsøge, at komme med mit bud, på hvordan jeg tror vi kan udvikle og træne spillernes individuelle taktiske kompetencer. Med udgangspunkt i Robert M. Nideffer arbejde, mine egne erfaringer og vurderinger.
Uanset om jeg snakker med fodboldtrænere i FC Midtjylland eller håndboldtrænerne på ISI,så nævner alle refleksionen som den vigtigste parameter i din taktiske udvikling. Vi skal skabe rammer som får vores spillere til at reflektere. Det er blevet sagt nok gange, men jeg tror vi til tider glemmer at dedikere vores fulde fokus til det. Jeg indrømmer selv, at jeg aldrig har planlagt en træning med det fokus og mål, at mine spillere skulle reflektere. Måske skulle vi i stedet for, at sige “I dag er fokus krydsspil” sige at fokusset var at få dig til at reflektere, ved at udfordre dig og ved at give dig tid og plads til at tænke. Skabe et miljø, hvor man lærer, at der aldrig er et rigtigt svar, du skal turde at dele dine tanker. Som for eksempel her, hvor jeg efter, at have haft denne artikel liggende i flere måneder, nu endelig tør dele mine tanker. For det er altafgørende, at vi som trænere tør gå forrest.
For at skabe refleksion og for at skabe udvikling, tror jeg på at vi skal udfordre. Ved at præsentere ens spillere for problemer og give dem pladsen og kreativiteten til at finde deres egen løsning. Hvis vi kan det, så tror jeg vi rykker spillernes mentale og individuelle taktiske færdigheder. Erfaringen i, at stå over for noget som virker umuligt, men i sidste ende komme igennem det. Den erfaring er guld værd. Det er oplevelser som dette der giver dig ro. I stedet for, at tro dine håndbold øvelser skal være perfekte. Så overvej, mulighederne i en øvelse som ikke fungerer. Den er for svær, for nem eller for kompliceret, uanset så brug muligheden til, at lade spillerne løse problemet. I stedet for, at vi gør det for dem.
Erfaring spiller en stor rolle for spilleres taktiske forståelse. Hvis du har stået i situationen før, har man nemmere ved at træffe den rigtige beslutning. En spiller med overskud tager bedre vurderinger. Men de bedste erfaringer kommer fra konkurrence, fra pres, fra sejre, fra nederlag. Brug derfor også kampen, som du bruger træningen. Alt det jeg har nævnt ovenover, kan med rette inddrages til kamp. I virkeligheden giver det måske endnu mere mening til kamp. Og det, at kunne fjerne fokusset fra resultatet og i stedet fokusere på processen, i tilegnelsen af nye taktiske færdigheder, vil være sundt for rigtig mange. Jeg kan personligt selv, have rigtig godt af det fokus.
Da Xavier Pascual (træner for FC Barcelona håndbold), var i Danmark og holde oplæg om Barcelonas talentudviklings struktur. Sagde han, at det vigtigste for ham var at de største talenter spillede de afgørende/sidste minutter i kampen. For det er der vi lærer mest af at spille håndbold. Hos dem skifter de, de erfarne spillere ud og giver plads til de unge. Jeg tror håndbold Danmark, ville have rigtig godt af hvis vi begyndte, at skifte den gamle erfarne træner ud de sidste 10-20 minutter. Så der er plads til, at de unge spillere kan fejle, reflektere, problemløse, vinde – At udvikle individuelle taktiske kompetencer.
På et kursus med svenske Johan Zanotti mødte jeg den træningsform jeg siden har døbt “svensk træning”. Konceptet er simpelt, udfordre dine spillere, hele tiden skulle noget, forholde sig til noget, bevæge sig. De skal forholde sig til noget nyt og konstant omstille sig til en ny opgave. Det stimulerer hjernen og skaber kognitiv læring. Bevægelser, skud og kast bliver gjort så funktionelle og kamprelevante som muligt. Og læringen gennem den udfordring, udvikler ikke alene individuelle kompetencer, men skaber overskud som skærper dine individuelle kompetencer. Og så er det virkelig sjovt, hvad enten du er U11 eller U19.
Udfordringen og dermed udvikling i, at lære nye forsvarsformationer udvikler ikke alene dine forsvarsspillere kompetencer men også dine angrebsspillere. Mødet med forskellighed, hvad enten det er forsvarsformationer, angrebstyper eller nye håndbold kulturer er en afgørende del for ens taktiske udvikling. Personligt tænker jeg tilbage på mødet med Johan Zanotti, mødet med hollandske talenttrænere i Ikast eller første gang jeg som træner stod overfor et 4:2 forsvar, som de tidspunkter i min karriere hvor jeg udviklet mig mest. Det gjorde jeg, fordi, det udfordrede mig, skabte anledning til refleksion og en mulighed for, at løse et problem jeg ikke havde mødt før. På samme måde, vil spillere på alle niveauer blive udfordret i mødet med forskellige forsvarsformationer. Og jeg mener det er vores pligt som trænere, at introducere spillerne til de forskellige muligheder. Også fordi de høje offensive formationer, har langt flere dueller og skærper vores individuelle kompetencer langt mere. Derved gør os dygtigere individuelt taktisk også.
Det høje, offensive forsvar var et af de forslag Morten Henriksen selv kom med i hans oplæg tilbage i august. Vores tyske naboer har fra forbunds side valgt at tvinge ungdomsårgange til at dække op i forskellige formationer. Nogle årgange skal dække 3-2-1, andre 5-1 osv. Det varierer fra år til område til alder. Det kunne være, at vi i Danmark skulle overveje lignende model. Hvis vi er enige om at varierende forsvarsformationer er det er bedste for spillerne, hvorfor gør vi så ikke som i Tyskland?
Den taktiske læring i at være træner er enorm. I skolen lærer man, at du først har forstået noget, når du kan lære fra dig. Det tror jeg på, og jeg har set det på tætteste hold med mig selv og mine spillere. Ingen tvivl om at jeg er blevet en taktisk dygtigere håndboldspiller af, at lære fra mig på yngre hold. Men endnu vigtigere så har jeg erfaret, at de ting jeg som træner synes er sjove, de ting jeg har fokus på. Er i høj grad det spillerne har fokus på. Jeg har siden august, haft muligheden for igen at snakke med Morten Henriksen om hans oplæg. Og på trods, af alle de løsninger og ideer jeg kom med. Så pointerer han rigtigt nok, at motivationen og glæden ved håndbolden også altid skal være i højsædet. Nogle gange så har vi trænere den helt rigtige opskrift, men til tider glemmer vi spillerne. Deres glæde ved sporten skal være drivkraften.
Med de ord, så håber jeg at mit indlæg og mine ideer kan bidrage som inspiration til hvordan du kan arbejde med udviklingen af individuel taktisk forståelse. Med udgangspunkt i spillernes glæde. De skal motiveres til, at syntes den del af håndbold også er spændende og sjov. Den nemmeste måde ved at gøre det, er at gå forrest. Udtrykke glæden omkring spillere der tør tage initiativ. Dele din refleksion omkring dig selv og din egen indsats.
Eller dele et indlæg med offentligheden, hvor du deler og står på mål for dine refleksioner, overvejelser og udvikling.
Mvh. Magnus Siglev
Skjern Håndbold
Talentakademiet Ringkøbing Skjern