Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Helena Elver: Fra start har jeg haft følelsen af at være en del af en lille familie

Fra Aarhus United:


I 1. divisionsklubben Gudme rendte der for år tilbage en aldeles ombejlet og ung playmaker rundt, der på daværende tidspunkt var ramlet ind i en slemmere knæskade.


På trods af skaden var potentialet og den store håndboldforståelse ikke til at overse, og Aarhus United anført af cheftræner Heine Eriksen måtte reagere hurtigt, såfremt ønsket om at tilknytte ét af landets største talenter skulle realiseres. Papirarbejdet var gjort, og den nu 22-årige Helena Elver kunne kort efter indlogeres i dét Aarhus United-projekt, som hun selv er synonymet med – udvikling:

”Aarhus United har virkelig været en stor del af min start på karrieren. En fantastisk klub af udvikle sig i. Heine har bare været fantastisk til at udvikle og få de bedste sider frem i mig. Selvom vi ikke altid har været enige, så har vi formået at finde en fælles vej til de mål, som vi gerne vil opnå,” fortæller hun fra sit solspot på kaffebaren Blue Caviar i Aarhus.


Og det er ikke kun rent sportsligt, at den dygtige og unge københavner har lært en masse. Klubben har været medvirkende til af udfylde afsavnet til familien, der bor på den modsatte side af Storebælt:

”Fra start har jeg haft følelsen af at være en del af en lille familie. Når man nu er langt væk hjemmefra, har det været virkelig rart at have følelsen af, at man stadig har følt sig hjemme. Man har følt sig velkommen siden dag 1, og det har virkelig bare været rart”.


Af sportslige højdepunkter gennem sin tid i klubben, har én bestemt rolle været fordelagtig at spille under ifølge hende selv:

”Slutspillet sidste år var fantastisk sjovt at spille med i. Vi var så tæt på at komme i semifinalen, og følelsen af, at man rent faktisk ’var med’ var virkelig fedt. Sidste år slog vi mange af favoritholdene – det var virkelig nice – specielt fordi man havde følelsen af at være ’underdog’, men stadig præsterede i de store kampe. De kampe, hvor man ikke burde vinde. Det har bare været mega fedt at være en del af de her mange uforventede sejre. Man kommer til at savne den her ’underdog’-rolle, og at være i en klub, hvor folk faktisk bliver sindssygt glade, hvis man vinder kampe, hvor man egentlig ikke skal,” siger hun med overbevisning i stemmen, og prøver kort efter at skitsere hele United-karrieren kortfattet op, selvom der er mange ord at tilknytte:

”Hele følelsen af at være en del af rejsen – da jeg startede var der selvfølgelig nogle mangler, men på de 2 år jeg har været her, er det helt vildt, hvordan klubben har styrket sig. Det har været fedt at se, hvordan man har kunne rejse noget til det bedre på så kort tid.”


På rygtebørsen er den hurtige playmaker også én af de sjællandske spillere, der har taget det jyske mest til sig. Ifølge den snart forhenværende nummer 3 er sokker i sandalerne ikke en jydeting, men savnet til Aarhus by vil helt klart være tilstede:

”Jeg føler helt vildt, at Aarhus er blevet en del af mig. Specielt klubben. Kommer til at savne bare at være her og være en del af det hele.”


Adspurgt om Aarhus eller den kommende hjemby Odense vægter højest, er svaret svært at finde frem:

”Nu vil du jo gerne have jeg siger Aarhus? Men bymæssigt….. den er svær. Socialt er jeg mest til Odense, da jeg der har flest venner. Men Aarhus har overrasket mig meget positivt. Jeg vil helst ikke vælge nogle af delene, ” afslutter hun i et højlydt grin med iskaffen i hånden.


På vegne af AARHUS UNITED vil vi gerne udbringe et KÆMPE TAK til Helena Elver for en FANTASTISK indsats i byens lyseblå trøje – vi vil ønske dig alt muligt held og lykke fremover!


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER