Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Mads O. Madsen

BSH-veteran tager en sæson mere

Pressemeddelelse fra Bjerringbro-Silkeborg:


39-årige Mads Øris Nielsen tager endnu et år i sin hjerteklub, Bjerringbro-Silkeborg.


Den rutinerede bagspiller fra Bjerringbro, der går under tilnavnet ‘Mister BSH’ har forlænget sin kontrakt frem til 2021.


“Den vigtigste grund er, at jeg synes, det er sjovt at komme til håndbold hver gang. Desuden føler jeg stadig, at jeg har meget, jeg kan bidrage med til holdet,” siger Mads Øris Nielsen.


Han kombinerer håndboldtræningerne og -kampene med et job hos klubbens hovedsponsor Jyske Bank – et job, han er meget glad for:


“Det er en god måde at forberede sig på overgangen til et ‘almindeligt’ arbejde. Desuden tror jeg, det kan være gavnligt at have noget ved siden af håndbolden, så man også har en anden identitet end bare håndboldspiller. Det kan man især have gavn af i de perioder, hvor det måske ikke kører så godt på banen,” siger bagspilleren.


“Det kræver en ret stor fleksibilitet af arbejdsgiveren, og det er enormt prisværdigt, at vi har en samarbejdspartner i Jyske Bank, der har været villig til det,” siger han.


På grund af sundhedskrisen har Mads Øris Nielsen og resten af holdet fået en sommerpause, som er væsentligt længere, end den plejer at være.


“Jeg savner allermest at spille alle de fede kampe, hvor der er noget på spil i slutspillet. Den bratte sæsonafslutning var et kæmpe antiklimaks. Jeg prøver dog at finde noget positivt ved det. Det er, at der er en virkelig lang periode, hvor man kan prioritere den fysiske træning. Jeg giver den fuld gas, så jeg kan møde ind efter sommerferien klar til min anden ungdom,” siger Mads Øris Nielsen.


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER