Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Er Mathias Madsen fortid i Herning-Ikast Håndbold?

I følge oplysninger fra Jyllands-Posten er cheftræneren for Herning-Ikast Håndbold, Mathias Madsen, på vej væk.


38-årige Mathias Madsen overtog dirigentstokken i den midtjyske klub i sommeren sidste år. I indeværende sæson har han ført holdet til triumf i pokalturneringen i december måned og ført dem frem til semifinalerne i EHF Cuppen.


Mathias Madsen havde egentlig kontrakt med Herning-Ikast Håndbold indtil sommeren 2021, men i følge avisen slutter samarbejdet før tid grundet bl.a. sportslige uenigheder omkring klubbens fremtid.


Daniel Grønhøj, som er Herning-Ikast Håndbolds salgs- og sportsdirektør, siger følgende til Jyllands-Posten:


“Jeg forholder mig til, at Mathias Madsen har en kontrakt i Herning-Ikast. Pt. er han stadig træner, og så har jeg ikke flere kommentarer”.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER