Michael Thøgersen

Serber rygtes til Wisla Plock

Den polske storklub har tilsyneladende et godt øje for serbisk højreback.


Det er det balkanbaserede site, handball-planet.com, det bringer rygtet om, at polakkerne skulle være interesserede i den serbiske landsholdsback, Predrag Vejin.


Den 28-årige spiller har til dagligt sin gang i den noget ukendte israelske liga for Ramat Hasharon HC.


Vejin er en del af det serbiske landshold, hvor han har spillet 6 kampe siden sin debut i 2016. Trods deltagelse ved kvalifikationskampe til EM i år for Serbien, så blev ham sorteret fra til den endelige trup, der skulle repræsentere Serbien under nu tidligere træner, Nenad Perunicic.


Højrebacken har spillet i relativt mange klubber på kort tid – fem klubber siden 2017. Klubberne, som har haft gavn af serberens talenter, tæller blandt andre CB Ademar Leon i Spanien og franske Dunkerque.


Wisla Plock bliver altså serberens sjette klub siden 2017, hvis rygtet taler sandt.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER