Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Vendsyssel-direktør lovpriser beslutning

Pressemeddelelse fra Vendsyssel Håndbold:


Repræsentantskabet har truffet afgørelse


I forbindelse med afslutningen på denne sæson har repræsentantskabet her til aften truffet afgørelse om hvordan sæsonen afsluttes.


Forud for afgørelsen Tirsdag den 7.april traf udvalget for professionel håndbold en beslutning om hvordan sæson 2019/2020 skulle afsluttes, da Coronavirussen, ikke gjorde det muligt at spille turneringen færdig. Beslutningen fra 7. april gjorde at vi rykkede op I HTH Ligaen. 3 klubber som rykkede ned, ankede denne afgørelse og fik medhold af Håndboldens appeludvalg, at udvalget for professionel håndbold ikke havde hjemmel til denne beslutning, og derfor blev beslutningen af 7. april ophævet.


Da denne beslutning blev ophævet,valgte man I DHF at indkalde højeste myndighed ”repræsentantskabet” til et ekstraordinært møde, som er blevet afholdt her til aften.


Repræsentantskabet består af 51 personer,som kommer fra hele landet og derfor repræsenterer hele håndbold Danmark.


Beslutningen


Repræsentantskabet har truffet den samme beslutning som udvalget for professionel håndbold, hvilket betyder at vi spiller I landets bedste række I den kommende sæson.


Direktør Jan Hansen siger


Vi glæder os over at beslutningen er blevet opretholdt, vi har siden den første beslutning arbejdet som et kommende Ligahold, med de investeringer det kræver sportsligt, men også investeringer i DRINX Arena er nødvendige.


Vi oplever en god opbakning fra vores partnere og oplever at flere virksomheder vil være omkring landsdelens Håndbold Liga hold. Vi glæder os til at spille I Ligaen, en LIGA som har stor bevågenhed og store seertal til TV-kampene. Vi ser frem til at repræsentere vores kommune, landsdelen og alle de virksomheder der er en del af vores netværk og partnerskaber, men også at give vores publikum og fans gode oplevelser på hjemmebane. Nu er der masser af arbejde foran os, inden sæsonen starter midt I august med en pokalkamp på hjemmebane mod Horsens.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER