Mads O. Madsen

René Rasmussen forlænger med Skjern Håndbold

Pressemeddelelse fra Skjern Håndbold:


Klubmanden René Rasmussen forbliver i det vestjyske frem til 2024.


Skjern Håndbold og René Rasmussen i samme sætning hænger unægtelig godt sammen – og sådan forbliver det mange år frem.


Højrefløjen René Rasmussen, der til sommer atter genforenes med tvillingebroren Jørgen, har skrevet under på en forlængelse frem til 2024.


– Jeg elsker klubben og byen, og jeg kan ikke forestille mig at spille i andre trøjerend den grønne. Skjern Håndbold er min klub, og derfor er jeg er meget stolt over, at vi fortsætter samarbejdet frem til 2024.


– Den nye konstellation med Claus Hansen og Kasper Søndergaard ser utroligspændende ud, og derfor er jeg er overbevist om, at vi de kommende mange sæsoner vil kæmpe med om titlerne, siger René Rasmussen.


Klubmanden, der ad to omgange i 2011 og 2017 blev kåret til Årets Spiller af det vestjyske hjemmepublikum, får store roser med på vejen fra cheftræner Claus Hansen.


– Det er virkelig glædeligt, at Skjern Håndbold allerede nu kan forlænge med René Rasmussen. Både på og udenfor banen spiller René en helt afgørende rolle. Forsvarsspillet er helt i top og hans eksplosivitet og hurtighed i både kontra og

returløb betyder meget for vores måde at spille på.


– Samtidig er René én, der er med til at binde holdet sammen – hans øje for medspillernes ve og vel gør, at

han er et af de naturlige samlingspunkter på holdet, siger cheftræner Claus Hansen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER