LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Michael Thøgersen

Rene Toft Hansen får to nye holdkammerater

Nytiltrådt træner har spenderbukserne på.


Den tidligere spanske landsholdsspiller og Veszprém-playmaker, Chema Rodriguez, tiltræder som ny træner i den portugisiske klub, Benfica SL, i kommende sæson. Godt nok ligger ligaerne stille, men det hindrer ikke trænere i at fiske spillere på markedet.


Handball-planet.com beretter om, at den spanske træner har fået signatur på to spillere til kommende sæson i bestræbelserne på at fravriste FC Porto pladsen som Portugals bedste hold.


Lissabon-klubben har skrevet kontrakt med den serbiske landsholdsplaymaker, 24-årige Lazar Kukic, fra den spanske ligaklub, La Rioja. Han var desuden med i truppen hos Serbien ved EM 2020. Derudover har Benfica SL også sikret sig forstærkning på venstre fløj i form af den franske Ivry-spiller, 24-årige Mahamadou Keita.


Tidligere blev det offentliggjort, at klubben havde sikret sig den tidligere Aalborg-spiller, kroatiske Lovro Jotic fra Eurofarm, og den slovenske stregspiller, Matic Suholeznik fra Dunkerque.


Det ser dermed ud til, at FC Porto får kam til håret i kommende sæson, hvis ellers Chema kan få implementeret sin spilfilosofi og integreret de nye spillere i truppen.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder