Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

HH-træner: Hun er prototypen på en spiller, som gerne vil spille håndbold

Onsdag middag blev det kendt, at Frederikke Gulmark har forlænget sin aftale med ligaklubben Horsens Håndbold Elite.


Læs mere her: Horsens-profil forlænger kontrakten


Den 25-årige venstreback kom til den østjyske klub inden forrige sæson og har altså nu valgt at forlænge aftalen med yderligere ét år.


Frederikke Gulmark sidder i øjeblikket ude med en korsbåndsskade og skal i den kommende tid på at genoptræne sit højre knæ. Det forventes, at hun er tilbage på håndboldbanen ved nytår.


HH-træneren, Lars Frederiksen, er meget glad for forlængelsen og kalder blandt andet Gulmark for en god fighter.


“Frederikke er prototypen på en spiller, som gerne vil spille håndbold. Hun er en god fighter, og hun er god i forsvaret. Det er hendes første alvorlige skade, og jeg er 99 procent sikker på, hun vender tilbage til håndboldbanen ved fuld styrke fra nytår”


Frederikke Gulmark pådrog sig sin korsbåndsskade i opgøret mod Viborg HK i BGI Akademiet den 26. februar. En kamp som viborgenser trak sig sejrrigt ud af med 25-29.


Se Frederikke Gulmarks seniorkarriere herunder:



  • 2013 – 2014: HØJ

  • 2014 – 2016: Lyngby HK

  • 2016 – 2018: Randers HK (afbrudt)

  • 2017 – 2018: Lyngby HK

  • 2018 – 2019: Gjerpen Håndball

  • 2019 – 2021: Horsens Håndbold Elite


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER