August Engelberth Berning

Helena Elver: Odense skifte er et step op

Helena Elver skifter efter denne sæson fra Aarhus United til Odense Håndbold. Hbold.dk/Europamester.dk har fået sig en snak med stortalentet,

der ser frem til at træde et trin højere op af karrierestigen og gøre sig til en profil på et af HTH ligaens store hold. Helena Elver drømmer om at spille sig op på et højere niveau og måske en dag skifte til udlandet.


Lige nu er fokusset dog rettet mod den resterende del af sæsonen og at spille godt for Aarhus United, inden hun skifter til Odense Håndbold og skal lære af de bedste spillere de kommende fire år. I interviewet bliver der sat lidt perspektiv på det her med, at HTH ligaen i øjeblikket står stille. Første spørgsmål er derfor:

I dette øjeblik står HTH ligaen stille grundet Corona epidemien. Hvad gør du i løbet af denne periode? Helena Elver udtaler, ”Ja, jeg har Line Hougaard som fysisk træner som har givet mig sådan en specifik træningskalender for, hvad jeg skal lave i de her dage. Den står på løb og håndboldøvelser. Noget kast med en bold, og ellers bare konditionstræning”.

Der bliver med andre ord ikke slækket på grundformen, da Helena Elver naturligvis gerne vil holde sig i form frem til den sidste del af sæsonen. Hvis altså der bliver en sidste del.


Dernæst kommer spørgsmålet omkring skiftet til Odense Håndbold, og hvad hun håber, der kan komme ud af sådan et skifte: Helena Elver siger, ”Tanken omkring skiftet er, at jeg gerne ville et step op. Jeg håber og tror virkelig, at det kan være et skridt i den rigtige retning i forhold til min udvikling. Jeg får nogle sindssygt dygtige medspillere. Jeg glæder mig til at blive udfordret, og derudover glæder jeg mig også til at samarbejde med Nycke Groot”.


Der venter med andre ord et udviklende ophold for Helena Elver i Odense Håndbold, hvor hun kommer til at blive udfordret på den helt store klinge af hendes dygtige medspillere.


Til slut er spørgsmålet – du var udtaget til landsholdet af den nye landstræner (Jesper Jensen). Hvordan har du det med, at det hele blev aflyst? Helena Elver synes det var ærgerligt, at det hele blev aflyst, ”Jeg havde glædet mig sindssygt meget til den samling, og det var en kæmpe cadeau at blive udtaget”.


Der er ingen tvivl om, at der er en stor og lysende fremtid for Helena Elver, der kan se frem til at spille med om titler og hæderspriser.


Helena Elver er et af de største talenter, som vi i øjeblikket har i dansk kvindehåndbold, og det skal blive spændende at følge, hvad der kommer til at ske i Odense Håndbold og på det danske kvindelandshold i håndbold.


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER