Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Allan Heine glæder sig til de nye udfordringer

Ligamandskabet fra EH Aalborg har fundet deres nye cheftræner til den kommende sæson.


På klubbens hjemmeside oplyser de, at de har indgået en aftale med Allan Heine, som har underskrevet en kontrakt gældende i to år.


Læs mere HER


Senest har Allan Heine stået i spidsen for den franske topklub Nantes Atlantique Handball i halvandet år, men savnet til familien har fyldt meget for den 40-årige træner, som derfor har valgt at komme hjem.


“Da jeg tilbage i 2012 forlod nordjysk håndbold havde jeg et klart ønske om at vende tilbage på et tidspunkt. Det tidspunkt er nu kommet og jeg glæder mig meget til i fællesskab med alle i og omkring EH Aalborg at strukturere, organisere og udvikle kvindehåndbolden i Aalborg.”, siger han i en pressemeddelelse fra klubben.


Allan Heine glæder sig til arbejdet også selvom der er en risiko for, at han skal træne et hold, som frister en tilværelse i landets næstbedste række. Han siger følgende til Nordjyske Stiftstidende:


“Det vil ændre forudsætningerne lidt, men det er jeg afklaret med. Så vil det første mål være at komme hurtigt tilbage til ligaen”.


Allan Heine starter i sit nye job pr. 1. juli 2020.


Allan Heine har tidligere stået i spidsen for både Viborg HK, Ringkøbing Håndbold og Aalborg DH.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER