Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Odense Håndbold og Iben Hesseldal Hansen forlænger samarbejdet

Pressemeddelelse fra Odense Håndbold:


Odense Håndbold og Iben Hesseldal Hansen forlænger samarbejdet med et år.


I fredags kunne Odense Håndbold offentliggøre en kontraktforlængelse med bagspiller Alberte Madsen. Mandag kan Odense Håndbold præsentere endnu en kontraktforlængelse. Denne gang med målvogter Iben Hesseldal Hansen, der fortsætter samarbejdet med Odense Håndbold i yderligere et år.


Ligesom Alberte Madsen har Iben Hesseldal Hansen i denne sæson spillet i Talentcenter Odense Håndbold samtidig med, at hun har trænet med ligaholdet i Odense Håndbold. Træningen med ligaholdet fortsætter nu ind i sæson 2020-2021, og Iben Hesseldal Hansen lejes også fortsat ud til DHG, hvor hun således også skal træne og som udgangspunkt spille kamp i 1. division.


Administrerende direktør Odense Håndbold, Lars Peter Hermansen, fortæller: ”Iben gjorde et fint indhop i truppen, efter Tess Wester i slutningen af januar var ude med rygproblemer. Iben er, ligesom Alberte Madsen, inde i en positiv udvikling, og vi er rigtig glade for, at hun vil fortsætte i Odense Håndbold.”


Iben Hesseldal Hansen fortæller selv: ”Jeg glæder mig til endnu et år i Odense Håndbold. Denne sæson har været rigtig god. Jeg kom ind på ligaholdet – godt nok på en ærgerlig betingelse – men jeg fik en fornemmelse af, hvad der skal til for at være med på det niveau. Jeg glæder mig til endnu et år, hvor jeg forhåbentlig vil udvikle mig endnu mere.”


Iben Hesseldal Hansen er 20 år og har i sine ungdomsår spillet i Haarby Håndbold.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER