Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TTH-fløj om Skanderborg: De kan spille lidt som vinden blæser

Fra TTH Holstebro:


TTH og Skanderborg udgør en lille eksklusiv gruppe. Det er nemlig de eneste to hold, som har både dame- og herrehold i ligaen. Ifølge Bramming og Svarre giver det noget ekstra at være repræsenteret på begge sider.


Der bliver double up på stemning og kampgejst, når TTH spiller ude mod Skanderborg på onsdag. Som de eneste, er TTH og Skanderborg med på både dame- og herresiden. Det giver ifølge Magnus Bramming og Caroline Svarre de bedste forudsætninger for at skabe sammenhold på tværs af holdene.


– Man er der til at hjælpe hinanden til optakten og efter kampen. Det er altid rart, når vi kan være der sammen og støtte hinanden, siger Caroline Svarre om dobbeltkampen.


Hun bliver bakket op af Magnus Bramming, der fremhæver fællesskabet til træning og i kamp.


– Det er sjovt at møde hinanden til træning, og der er et godt træningsmiljø på tværs af holdene. Til en kamp som i Skanderborg tager vi det gode sammenhold med og støtter hinanden. Vi spiller jo først på onsdag, så her kan damerne heppe på os, inden de selv skal på, siger Magnus Brramming.


Både Skanderborgs dame- og herrehold ligger under TTH i tabellen, så på papiret er der gode chancer for 2 x sejre.


– Vi har vundet de sidste 10-11 kampe mod Skanderborg, men man ved aldrig helt, hvor man har dem. – De kan spille lidt som vinden blæser, slutter Magnus Bramming af.


Herrernes kamp fløjtes i gang kl. 18:15, mens damerne spiller 20: 30.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER