Mads O. Madsen

Team Sydhavsøerne henter stregspiller i Nordsjælland Håndbold

Pressemeddelelse fra Team Sydhavsøerne: 


Stregspiller Daniel Astrup skifter fra Nordsjælland til Team Sydhavsøerne på en tre-årig aftale.



Daniel Astrup danner fra sæsonen 20/21 trio med Nichlas Bomholt og Nicklas Petersen på stregen i Team Sydhavsøerne. Daniel kommer til klubben efter nogle sæsoner i Nordsjælland Håndbold, hvor han har stået i skyggen af flere dygtige stregspillere og dermed ikke opnået den rolle han håbede på. På det seneste har han dog vist prøver på sine kvaliteter, hvilket er faldet sammen med, at holdet er begyndt at høste point.


Daniel har i sine ungdomsår spillet for Fredericia, hvor det bl.a. blev til et vundet DM, siden hen i Bjerringbro, i øvrigt sammen med TSØ’s kommende målvogter Oliver Larsen. De to første år er seniorkarrieren er tilbragt i Nordsjælland Håndbold under ledelse af Simon Dahl og Ian Marko Fog, men hvem han altså nu genforenes.


Sportschef Morten Juul fortæller her mere om den nye spiller:

– Daniel er en anden type stregspiller end vores nuværende. Han har lidt mere størrelse og arbejder mere stationært med screeninger med det formål at skære banen for bagspillerne. Ligeledes er der lidt flere kilo at stå imod med i defensiven, hvor han primært er en stærk 3’er i et 6:0 forsvar eller en solid bund i et 5:1 forsvar.


– Derudover er en han en stærk træningsspiller, der hele tiden vil arbejde for at blive bedre og kommer med den helt rigtige indstilling til at ville udnytte vores setup til at lægge lag på egen og holdets udvikling”


Om sit skifte udtaler Daniel:

– Jeg skifter til TSØ fordi det matcher mine sportslige målsætninger og forventninger både i den kommende sæson og fremadrettet. Det er en klub som har fået en ambitiøs træner i form af Ian Marko Fog. Jeg er sikker på, at han kan rykke mig langt sportsligt gennem ansvar og tillid. Jeg skal prøve mit eget niveau af, for at se hvordan jeg præsterer ved mere spilletid, og mere ansvar.


– Jeg ved at TSØ har er meget professionelt setup, og forventer derfor fremskridt i mit niveau inden for de 40×20 meter såvel som udvikling på min fysiske base. Det tætte samarbejde med klubbens fysiske træner, Jacob Baagøe, er meget sigende for klubbens ambitioner. Jeg ved at det er påkrævet for min fremtidige håndboldudvikling også at øge på de fysiske parametre.


Daniel har indgået en 3-årig aftale med Team Sydhavsøerne – stort velkommen til Daniel.



Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER