Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Odense-træner: Holdet er stærkest, når vi tør tro på alle spillere i truppen

Ligamandskabet fra Odense Håndbold sikrede sig fredag aften deres fjerde ligasejr på stribe.


På hjemmebane i Odense Idrætshal tørnede Karen Brødsgaards tropper sammen med oprykkerne fra Horsens Håndbold Elite, og her var det fynboerne som fik en komfortabel sejr.


Odense Håndbold vandt opgøret med 23-17 efter at have været foran med 11-7 ved pausen.


Se kampen i tal herunder:


Odense Håndbold: Nadia Offendal 6, Ingvild Bakkerud 4, Stine Jørgensen 3, Trine Jensen 3, Nathalie Hagman 2, Kathrine Heindahl 2, Jessica Quintino 1, Mie Højlund 1, Suzanne Bækhøj 1.


Horsens Håndbold Elite: Daniela Gustin 4, Melissa Petren 3, Ricka Gindrup 3, Frederikke Gulmark 2, Charlotte Bisser 1, Emily Baunsgaard 1, Line Skak 1, Sofie Larsen 1, Mette Lassen 1.


Karen Brødsgaard var godt tilfreds med indsatsen. Hun siger følgende til Sport Fyn:


“Vi viste igen, at holdet er stærkest, når vi tør tro på alle spillere i truppen, og når alle, uanset om de er på banen, eller ej, har fuld gejst. Det arbejder vi meget på”.


Med sejren overhaler odenseanerne Viborg HK i tabellen, og indtager nu andenpladsen med 32 point efter de første 21. spillerunde.


Allerede mandag aften skal Odense Håndbold i aktion igen, når de på hjemmebane støder sammen med Nykøbing Falster Håndboldklub.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER