Mads O. Madsen

Rune Schrøder: Det er tydeligt, at det er Danmarks bedste hold

Fredericia HK skulle onsdag aften på en svær opgave i Primo Tours Ligaen.


Oprykkerne tog nemlig mod de forsvarende mestre fra Aalborg Håndbold på hjemmebane.


Fredericia HK har drillet flere af topholdene i løbet af denne sæson, og det gjorde de også i onsdagens hjemmekamp mod Aalborg Håndbold.


De forsvarende mestre var dog bedst, da kampen spidsede til.


Det betød derfor også, at de kunne rejse hjem med en sejr på 31-33 i bussen.


Læs også: Fredericia – Aalborg i tal


Efter det smalle nederlag til Aalborg, så kunne FHK’s, Rune Schrøder, gøre status.


Han siger følgende til Fredericia Avisen:


“De lykkes med deres 7-mod-6. Det er noget vi dækker meget op til træning for at træne det. Men vi må anerkende, at det er nogle dygtige gutter vi er oppe imod. Det er tydeligt, at det er Danmarks bedste hold. De knækker os lige der i de fem minutter, og så er de på vej mod Aalborg igen.”


Næste kamp for Fredericia-mandskabet er d. 29. februar, hvor de møder Århus Håndbold på udebane.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER