Morten Pedersen

KIF Kolding siger farvel til flere spillere

KIF Kolding har haft gang i kuglepennen på det seneste, hvor de har sikret sig flere nye spillere fra den kommende sæson.


De sidste nye i flokken er de unge nordmænd, Vetle Rønningen og Thomas Boilesen, og de to skal gå ind og erstatte de mere rutinerede Mattias Thynell og Olafur Gustafsson.


Jydske Vestkysten skriver nemlig, at der ikke er nogen af de to, der får forlænget sin kontrakt med klubben, når den udløber ved udgangen af juni i år.


En anden der heller ikke får forlænget sin kontrakt, er bagspilleren Martin Mauer Larsen. Han kom til klubben fra Skanderborg i 2018, og grundet skader har han aldrig rigtig fået den store rolle på holdet.


Mauer Larsen skal altså på jagt efter en ny klub efter denne sæson, og til jv.dk fortæller han, at han ikke lige har noget på hånden.


– Jeg ved slet ingen ting endnu, siger Larsen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER