Morten Pedersen

Kasper Christensen: For få spillere har ramt topniveauet

SønderjyskE har tabt deres to seneste kampe i Primo Tours Ligaen. Senest blev det til et nederlag på 33-25 til GOG, og inden da tabte de med 30-26 til Skanderborg.


Der har selvfølgelig været forskel på, hvordan holdet har indkasseret de to nederlag, men der har dog alligevel været en fællesnævner i begge kampe.


Holdets træner, Kasper Christensen, mener nemlig, at der har været for mange personlige fejl på holdet, ligesom der ikke er spillere nok, der har ramt deres højeste niveau.


– Vi laver simpelt hen for mange fejl, og vi har fået en eller anden nylig tendens over de sidste to kampe i at lave for mange personlige fejl, og jeg er også enig i, at der i de sidste par kampe har været for få spillere, der har ramt det, der for dem har været et topniveau, siger Christensen til jv.dk.


Der er stadig fem kampe tilbage af grundspillet, og SønderjyskE er stadig med i kampen om at slutte blandt de otte bedste, der giver en plads i slutspillet.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER