Morten Pedersen

Sagosen: Byttede gerne rekord for en bedre medalje

Da Sander Sagosen scorede Norges tredje mål i bronzekampen mod Slovenien, slog den norske profil samtidig også en rekord.


Det var nemlig hans mål nummer 62 ved EM-slutrunden, og dermed overhalede han Kiril Lazarov, der tilbage i 2012 scorede 61 mål ved EM.


Sagosen scorede tre mål mere i løbet af kampen mod Slovenien, og derfor endte han på en total på 65 scoringer i løbet af EM-slutrunden.


Den norske stjerne er glad for hans nye rekord, men han lægger heller ikke skjul på, at han gerne ville bytte den, hvis han kunne veksle sin bronzemedalje til noget bedre.


– Men jeg ville ændre alt, hvis jeg havde fået en anden medalje. Jeg kunne have scoret nul mål, hvis jeg sad med en medalje af en lidt anden farve, siger Sagosen til TV 2 Norge.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER