Morten Pedersen

Johannesen: Vi hører hjemme i toppen

De norske spillere var gennem hele følelsesregisteret indenfor kun 24 timer fra fredag aften til lørdag aften.


Fredag aften var de oppe imod Kroatien i semifinalen ved EM, og her endte de med at tabe med et enkelt mål efter to gange forlænget spilletid.


Det var et hårdt slag i hovedet for de norske spillere, der ellers havde spillet en rigtig god slutrunde, og havde vundet alle deres kampe frem til semifinalen.


Allerede lørdag aften skulle Norge så i aktion igen, hvor modstanderen var Slovenien i et opgør, hvor bronzemedaljerne stod på spil.


Den kamp vandt Norge, der derfor kunne sætte EM-medaljer om halsen for første gang nogensinde, til stor glæde for den norske profil, Gøren Johannesen.


– Det var sgu megasvært. Vi havde et møde lige efter kampen (fredag). Vi besluttede os bare for, at vi ikke skulle spille så godt til en slutrunde og ikke komme hjem med noget. Det var godt, at vi steppede op i dag. Vi hører hjemme i toppen af europæisk håndbold, siger Johannesen til TV 2 Sport.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER