Morten Pedersen

EHF-præsident åbner op for mere video til seerne

Brug af video er blevet hverdag for dommerne i håndbolden, men der er lidt forskel på, hvor meget andre får lov at se.


I Danmark er det sådan, at hvis der er en kamp fra ligaen i tv, og dommerne skal se en situation på video, så får seerne lov til at se de samme billeder som dommerne.


Sådan er det dog ikke alle steder. Når dommerne var ude og se på video ved EM-slutrunden, fik seerne kun lov til at se på dommerne, og ikke det de kiggede på.


Det er noget, de er opmærksomme på hos EHF, og præsident Michael Wiederer er også åben for, at der kan laves om på det i fremtiden.


– Jeg vil ikke udelukke, at vi vil vise det på skærmen i fremtiden. Det er ikke min tilgang til det, siger Wiederer til TV 2 Sport.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER