Mads O. Madsen

Peter Bredsdorff-Larsen har nydt kamppausen

Primo Tours Ligaen har lagt stille siden december måned.


Der har nemlig været fuldt fokus på EM i Sverige, Norge og Østrig.


Hjemme i de danske klubber har fokus derfor været på, at få bygget formen op til forårssæsonen.


Det har også været gældende i Bjerringbro-Silkeborg, hvor der venter dem et travlt forår. De venter nemlig kampe i Primo Tours Ligaen, Santander Cuppen og EHF Cuppen.


Peter Bredsdorff-Larsen har da også nydt den kamppause de har haft i den sidste måneds tid.


Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Januar og pausen fra kampe har været rigtig fin for os. Det er 5-6 uger siden, at vi sidst har spillet kamp, og vi har brugt tiden på at slibe knivene til et par travle og udfordrende måneder, hvor vi frem mod slutningen af marts skal spille 17 kampe i tre turneringer både i ind- og udland. Særligt fysisk har vi prioriteret mange input, således at vores spillere får de bedst tænkelige fysiske forudsætninger for at kunne klare strabadserne i den kommende periode.”


BSH-mandskabet tager hul på forårssæsonen på fredag, hvor de møder Fredericia HK på hjemmebane.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER