Morten Pedersen

Kroatisk profil var ikke inde i reglerne

Der var dramatik for alle pengene, da Norge og Kroatien måtte ud i to gange forlænget spilletid, før kroaterne sikrede sig sejren og pladsen i finalen.


Det blev den smallest mulige margin, da Kroatien vandt med 29-28, men det kom bag på en af holdets profiler, at der skulle spilles så længe.


Den kroatiske stregspiller, Marino Maric, var nemlig ikke helt inde i reglerne, og han troede derfor, at der skulle kastes straffekast, da den første omgang forlængede spilletid sluttede uafgjort.


– Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske efter den første forlængede spilletid. Jeg troede, der skulle spilles straffekast, men der var mere forlænget spilletid. Jeg tænkte, kommer der en tredje runde? Jeg er færdig! Vi kunne ikke mere, siger Maric til TV 2 Sport.


 


Maric og de andre kroater slap altså for straffekast, og de er nu klar til at spille mod Spanien i finalen søndag eftermiddag.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER